Hans Egede Gruppe

Hans Egede Gruppe

Spejderne på Østerbro

Forårstur i Hammersholt

28. marts 2022 · Nyheder, Ture og lejre · Skrevet af HEG-Spejderne

Lørdag var 6 ulve og 5 ledere på tur til vores hytte i Hammersholt.

Vejret var fantastisk og alle ulvene var først på opgaveløb rundt på grunden.

Efterfølgende var der lidt mere valgfrihed – nogle klatrede i træer, andre tog knivbevis, og alle fik gynget i hængekøjen.

Vi sluttede af med snobrød på bål. Bålmad kræver både tålmodighed og opmærksomhed. Efter en lang dag i det fri kan det knibe lidt med begge dele, men det lykkedes alle at få bagt og smagt deres snobrød.

Ulveledere Mikael og Maria havde deres 3 uger gamle dreng med på hans første spejdertur. Han klarede det flot, men der går nok stadig et par år, før han får lov at tage knivbevis.

Forårsturen er årets første spejdertur. Hen over året ligger flere ture, løb og lejre. Læs mere om disse på denne side.

Med forårsglade spejderhilsner

Lederne

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*