Hans Egede Gruppe

Hans Egede Gruppe

Spejderne på Østerbro

Kampen om Næsby 2023

24. maj 2023 · Junior, Nyheder, Ture og lejre · Skrevet af HEG-Spejderne

Vi har haft et forår fyldt med gode ture, blandt andet Kampen om Næsby turneringen på Næsbycentret som juniortroppen deltog i d. 28.-30. april

Arfivik patruljen sendte tre seje deltagere afsted, som weekenden igennem deltog i diverse spejderaktiviteter og samlede point til den samlede patruljedyst. Temaet for årets dyst var “Alt på et bræt” og aktiviteterne var derfor baseret på velkendte (bræt)spil som Stratego, Matador, Yatzy og Slanger-og-stiger.

Inden weekenden skulle vi fremstille en spillebrik/maskot, og juniorerne blev hurtigt enige om, at en nyfortolkning af “Knas” som hænger i tropslokalet, var det oplagte valg. Han fik også en lille båd, så han var nemmere at transportere rundt. Vi synes selv han er ret sej.

En tilbagevendende aktivitet er, at juniorerne selv skal lave aftensmaden om lørdagen. Det foregår selvfølgelig på bål, og med mad de køber på en madauktion. Vi fik derfor en improviseret hvid lasagne, der blandt andet indeholdt kartofler, gulerødder og hakket kalv og flæsk. Dertil grønkålschips og fladbrød. Maden skal selvfølgelig bedømmes, så patruljen var forbi et dommerbor med en enkelt portion.

Det er vigtigt at have en base man er glad for, og der blev også tid til at hygge i patruljeteltet.

Vi havde en super god tur, og glæder os allerede til at komme tilbage næste år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*